Showing results by narrator "Bjarne Mouridsen" in All Categories

Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance.

Garion Siger får hos en antikvarboghandler ved et tilfælde en bog i hånden, der har titlen: Garion Sigers forunderlige og smukke liv. Nu sker der det, at Garions oplevelser og handlinger i virkeligheden og i bogen glider over i hinanden og komplementerer hinanden. Der er således ikke tale om nogen personlighedsspaltning, Garion Sigers skæbne er forudbestemt.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

Onsdag den 11. november 1987 blev en 38-årig EDB-direktør livsfarligt såret af et pistolskud, da han åbnede et sindrigt indrettet ringbind. Den efterfølgende efterforskning afdækkede ’’forretningsmetoder’’ inden for EDB-branchen, der ikke tidligere var set i Danmark.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

’’Hela-sagen’’ er Danmarkshistoriens største hashsag, hvor efterforskningen strakte sig over halvandet år og resulterede i, at 5,5 tons hash til en anslået markedsværdi på 250 millioner kr., coasteren Hela, lystyachten Mary og flere kostbare gummibåde blev beslaglagt og 17 personer, alle danske statsborgere omkring 40-års alderen, blev anholdt og fængslet i et helt enestående tæt samarbejde mellem Narkotikaafdelingen i København, Politiets Aktionsstyrke, Toldvæsenet, Forsvarets Jæger- og Frømandskorps, samt ikke mindst de udsendte nordiske forbindelsesofficerer og narkopolitiet i Holland, Spanien og Portugal.

Anmelderen 31-årige Mustafa kontaktede tirsdag den 29. juli 2014 klokken 13.31 telefonisk Nordsjællands Politi. Han ønskede at anmelde, at han søndag den 27. juli 2014 mellem klokken 15.00 og klokken 16.00 havde set en død kvinde ligge på gulvet i et udlejningsværelse i sin nabo, 31-årige Ghassans lejlighed i Lyngby.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder.

Lørdag den 29. oktober 1988 anmeldte en 54-årig mand til politiet i Køge, at han under en tur med sine hunde i Magleskov, der ligger ca 5 km nordvest for stationsbyen Borup, havde fundet et nedgravet lig.

En sommereftermiddag gør nogle legende børn et uhyggeligt fund på en ukrudtbevokset grund i Esbjergs indre by: Under deres søgen efter tomme flasker opdager de nogle beklædningsgenstande, og da de vil kigge nøjere på dem, ser de noget stikke op af jorden lige ved siden af. Til deres rædsel finder de ud af, at det er de okkeklædte fødder af et menneske, der er gravet ned på stedet.

Den lidt spøjse svenske geografiske udlægning af, hvor Philippinernes hovedstad er beliggende, kan offeret i artiklen helt sikkert skrive under på. Han har bestemt ikke sovet godt i de 6 døgn, han tilbragte sammen med pistolbevæbnede gangstere på øgruppen i det sydvestlige Stillehav.

I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.

Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup?

For at påstå, at man har opklaret en narkotikaforbrydelse fuldt ud, må det kræves, at man får dømt hovedmanden, hans mellemmænd og kurererne. Hvis man er heldig og har det rette samarbejde med udenlandske politifolk, kan man måske også få ram på grossisterne i udlandet.