Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme

    Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme
    May 19 2025
    Helvedesild er en lokal opblussen af skoldkopper med brændende udslæt. Og som navnet antyder, er det absolut ikke er særlig sjovt at blive ramt af.
    Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, så vi kan kun få helvedesild, hvis vi tidligere har haft skoldkopper.
    Skoldkoppevirussen bliver nemlig gemt i kroppen, og når vi bliver ældre eller har et svagt immunforsvar, risikerer den at blusse op igen og resultere i det alvorlige udslæt.
    Flere studier har vist, at vaccinen mod helvedesild også beskytter mod demens. Nu peger et nyligt studie med data fra næsten 1,3 millioner sydkoreanere på, at vi kan tilføje endnu en positiv bivirkning:
    De personer, der var blevet vaccineret mod helvedesild, havde en 23 procent lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme som slagtilfælde, hjertesvigt, hjerteanfald og hjerteanfald.
    "Udover udslættet er der set en sammenhæng mellem helvedesild og en øget risiko for hjerteproblemer. Vi ønskede at afdække, om vaccination ville mindske denne risiko," siger professor Dong Keon Yon fra Kyung Hee University College of Medicine i Seoul i en pressemeddelelse.
    Professor Dong Keon Yon og hans kolleger undersøgte derfor dataen fra de næsten 1,3 millioner sydkoreanere, der var 50 år eller ældre. Omkring halvdelen af dem var vaccineret mod helvedesild.
    Forskerne indsamlede data fra en periode på 12 år. Derefter undersøgte de, om der var forskel på de personer, der var vaccineret mod helvedesild, og dem, der ikke var - og om de udviklede hjertesygdom.
    Beskyttelsen mod hjertesygdomme var størst i de første to til tre år efter vaccinationen, men den varede ved i op til otte år.
    Effekten var størst hos mænd, hos personer under 60 år og personer med en usund livsstil - som røg, drak meget alkohol og var inaktive.
    Forskerne påpeger selv, at studiet ikke kan fastslå en årsagssammenhæng mellem vaccinen og beskyttelse mod hjertesygdomme.
    Men der kan være flere mulige forklaringer, og det er ét af de største og mest omfattende studier om emnet, der følger en generelt sund befolkning i så lang en periode, forklarer professor Dong Keon Yon.
    I tillæg har forskerne sammenlignet resultaterne med data om andre helbredstilstande og livsstilsfaktorer.
    "Det gør vores fund mere robust," siger Dong Keon Yon.
    "Vores studie peger på, at vaccinen mod helvedesild kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertesygdomme, selv hos personer uden kendte risikofaktorer. Det betyder, at vaccination kan bidrage til flere sundhedsmæssige fordele, udover at forebygge helvedesild."
    "Det er et imponerende studie," siger professor og vaccineforsker Gunnveig Grødeland.
    "De har inkluderet hele den sydkoreanske befolkning i den relevante alder. Og de har nok data til at korrigere for ting som fedme, blodsukkerniveauer og socioøkonomiske forhold. Så det er et godt studie."
    Men resultatet er ikke overraskende for professoren.
    "De finder, at helvedesildsvaccinen har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Og det er egentlig ikke noget, som er særligt for netop denne vaccine," siger Gunnveig Grødeland, der arbejder ved Oslo Universitet.
    Den samme beskyttende effekt opnås også fra vacciner mod influenza, COVID og lungebetændelse.
    "Alle disse vacciner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme," fortæller vaccineforskeren.
    Grunden til, at alle disse vacciner har en beskyttende effekt på hjertet og blodkarrene, er ikke relateret til de virusser, de beskytter imod, eller de forskellige vacciner.
    "Det handler om, at de er med til at reducere betændelse, hvilket igen kan føre til hjerte-kar-sygdomme," forklarer Gunnveig Grødeland.
    Når vi bliver smittet med virus eller bakterier, opstår der en inflammatorisk respons - altså betændelse.
    En sådan betændelse kan for eksempel gøre blodet mere koagulerbart, hvilket betyder, at det klumper mere sammen.
    Det kan indebære, at immunceller trækkes til steder i kroppen, hvor de kan forårsage problemer. Hvis der for eksempel allerede er en lille blodprop i blodet, kan det forværre situationen, forklarer Gunnveig Grødeland.
    "Alle disse...
    Show More Show Less
    7 mins
  • For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke

    For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke
    May 19 2025
    Genmanipulationsværktøjet CRISPR-Cas9 går i disse år sin sejrsgang gennem forskningsverdenen, hvor den såkaldte 'gensaks' gang på gang er involveret i banebrydende forskning.
    Og nu er vi altså på den igen: Tyske forskere har nemlig ved hjælp af CRISPR skabt en edderkop, hvis spind er fluorescerende og neonrødt.
    Det skriver Universität Bayreuth i en pressemeddelelse.
    De genmodificerede edderkopper er af arten væksthusspinder (Parasteatoda tepidariorum), nogle gange kaldet kugleedderkopper.
    Ved hjælp af CRISPR lykkedes det de tyske forskere bag det nye studie at muliggøre såkaldt genetiske 'knock-outs' og 'knock-ins' i væksthusspinderne.
    Helt kort fortalt betyder det, at de kunne slukke for bestemte gener i edderkoppens arvemateriale, samt introducere nye gensekvenser bestemte steder.
    Forskernes arbejde ledte i sidste ende til nye fænotypiske træk, herunder altså det fluorescente, røde spind.
    Men hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at ændre farven på edderkoppespind?
    I bund og grund handler det om, at edderkoppesilke er et af de mest fascinerende materialer, vi kender til.
    Materialet er både slidstærkt, elastisk, let og ikke mindst bionedbrydligt, og ved hjælp af disse CRISPR-forsøg håber forskerne at opnå en dybere forståelse af, hvordan spindet er opbygget.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie International Edition.
    Show More Show Less
    1 min
  • USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?

    USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?
    May 19 2025
    USA vil stadig sende mennesker til Månen gennem Artemis-programmet - som både omfatter en rumstation i bane om Månen og et landingsfartøj.
    NASA's nye chef, Jared Isaacman, har nævnt konkurrencen med Kina som en årsag til at beholde Artemis, idet han på en nylig høring sagde, at en flytning af NASA's prioriteter væk fra Månen ville afgive Månen til Kina i generationer.
    Det kan du læse mere om i denne artikel, som også dykker ned i, hvad Andreas Mogensens chancer er for at komme til Månen.
    Trump-administrationens interesser for at sende mennesker til Månen gennem Artemis ser således ud til at være økonomiske og politiske, og kun i mindre grad videnskabelige.
    Det minder om Apollo-projektet, der også var et rent politisk projekt, selv om der også kom en masse god videnskab. Der er dog to store forskelle:
    Sovjetunionen er nu byttet ud med Kina.
    Man søger denne gang også efter økonomiske fordele ved måneprojeket
    Om disse økonomiske fordele er til stede vil først vise sig efter en langvarig udforskning af Månen, både med robotter og astronauter.
    Man vil først lede efter is, fordi det vil gøre det meget lettere at bygge og opretholde en base - også fordi is kan spaltes i ilt og brint, som kan bruges til raketbrændstof, og dermed gøre rumfart meget billigere.
    På længere sigt vil interessen nok samle sig om varer, der kan eksporteres til Jorden som sjældne jordarter og helium-3 til fremtidens fusionskraftværker. Selv i bedste tilfælde vil der gå lang tid, før eksport fra Månen vil få en betydning for Jorden.
    Alene det at opbygge en industri på Månen er noget, der vil tage mange år, også selv om robotter med kunstig intelligens sikkert vil udføre det meste af arbejdet.
    Men disse eksportmuligheder anses åbenbart nu som en vigtig begrundelse for Artemis - alene af den grund at man bestemt ikke ønsker, at Kina skal komme til at dominere på markedet.
    "Hvis vi ikke går foran, og vi følger efter for evigt, kan konsekvensen... blive ekstraordinær," sagde Jared Isaacman 9. april under sin høring i Senatet.
    "Selv hvis man taler om ting, der har en lav sandsynlighed. Lad os sige, at helium-3 på Månens overflade bliver en ny kilde til fusionskraft, kan det ændre magtbalancen her på Jorden."
    Nu er helium-3 ikke en sjælden jordart, men meget vigtig, da det ud over at kunne anvendes til fusionsenergi, også kan være nyttig til kvantecomputere, der vil blive afgørende i fremtiden. Helium-3 gør det nemlig muligt at nedkøle computerne til meget tæt på det absolutte nulpunkt.
    Spørgsmålet er nu, hvor aggressivt man vil sigte mod disse mål.
    Der er helt sikkert plads til både Kina og USA på Månen de første mange år, men det kan ændre sig, hvis man pludselig finder et enkelt særligt godt sted at drive minedrift - alene af den grund, at området omkring Månens sydpol, hvor isen findes, er meget ujævnt med store kratere og bjerge.
    Der er derfor kun få egnede landingspladser, og dem kan der teoretisk set godt blive strid om.
    Det bliver interessant at se, hvordan samarbejdet mellem NASA og deres mange samarbejdspartnere som ESA vil udvikle sig de kommende år. NASA kan nemlig udvikle sig til noget helt andet, end hvad vi hidtil har kendt.
    Her vil vi igen citere Isaacman, der i sin åbningserklæring til høringerne i senatet luftede muligheden for, at "NASA kan blive et økonomisk selvbærende agentur."
    Hvis det er vejen frem, så er det centrale spørgsmål for ESA, om man skal omstille sig til en meget kommercielt baseret rumfart eller holde fast ved de ofte langsigtede videnskabelige mål, man nu følger.
    Show More Show Less
    3 mins
No reviews yet